Eklatant mangel på ressourcer har ramt mange steder på nettet, og det er desværre også, hvad der har været gældende her. Men undskyldninger er jo det materiale, vejen til helvede er belagt med, så lad os ikke dvæle længe ved det emne og i stedet kaste os ud i forberedelserne til en gæsteskribent – nemlig kommunikationsekspert Pelle Carlo Nilsson fra København.

Resonans og Pelle Nilsson

Pelle Carlo Nilsson er indehaver af og ledende kraft i bureauet Resonans Kommunikation, og han er en flittig skribent. Vi håber at se Pelle Carlo Nilsson her på stedet, og indtil vi gør det, må vi tage et par uddrag fra hans tidligere artikler med her:

God præsentationsteknik er at kunne stille sig op foran en større eller mindre gruppe af mennesker og kommunikere et budskab ud på en klar, overbevisende og troværdig måde. Den vigtigste kvalitet ved god præsentationsteknik er først og fremmest, at indholdet og budskabet er væsentligt og vedkommende for tilhørerne. Men formen skal også være god, og det kan den blive ved, at man systematisk arbejder sig igennem fem forberedelsesfaser, gennemtænker sin argumentation grundigt, har et kropssprog, der understreger budskabet, og en stemme, der kan tale rummet op og som fungerer optimalt, så den ikke volder problemer. Præsentationsteknik er et vigtigt håndværk at arbejde med, fordi man bliver bedømt på sin adfærd – ikke på sine intentioner!

Det er jo så sandt, som det er sagt. Der er mere af den slags at finde om Pelle her.

I øvrigt er der også en meget interessant artikel med Pelle Nilsson her.